kruseler.pdf

WORKPAPERS - Tekstilforskning på Middelaldercentret vol 2

1300-tallets krusede hovedduge:

Rekonstruktionsforsøg af dronning Helvegs hoveddug

i Næstved Skt. Peders Kirke.

Af Camilla Luise Dahl

Rekonstruktion: Dorothy Jones

Middelaldercentret 2006

WORKPAPERS - Tekstilforskning på Middelaldercentret vol 2

WORKPAPERS - Tekstilforskning på Middelaldercentret vol 2

WORKPAPERS - tekstilforskning på Middelaldercentret

- en serie af skrifter/rapporter om Middelaldercentrets arbejde inden for tekstilforskning

- nuværende såvel som kommende.

Målet med serien er bl.a.:

- at give en almen orientering om Middelaldercentrets aktiviteter inden for emnet

- at give en forklaring på, hvorfor tekstiler: Dragter og hustekstiler m.v. har fået en given udformning

- at formidle resultater af Middelaldercentrets arbejder

- at gøre rede for detaljer i forsøg

- at give et grundlag for en faglig debat

Graisk tilrettelæggelse: Catharina Oksen

Tryk: Middelaldercentret og Tryk og Kopi, Nykøbing F.

ISBN 87-990421-6-9

Middelaldercentret

Ved Hamborgskoven 2-4

Sundby L.

4800 Nykøbing Falster

Tlf. 54 86 19 34, fax 54 86 18 34

www.middelaldercentret.dk

mc@middelaldercentret.dk

WORKPAPERS - Tekstilforskning på Middelaldercentret vol 2

1300-tallets krusede hovedduge:

Rekonstruktionsforsøg af dronning Helvegs hoveddug i Næstved Skt. Peders Kirke.

Camilla Luise Dahl

Fig. 1

Epitaium over Kong Valdemar Atterdag og Dronning Helveg i Næstved Skt. Peder kirke. Dateret ca. 1375. Foto: Svend C. Dahl.

Epitaique of Valdemar Atterdag IV of Denmark and Scaniaand his queen Helveg of South Jutland. Mural painting from St. Peter’s Church,

Næstved, Denmark. C.1375. Photograph: Svend C. Dahl.

I Næstved Skt. Peders kirke indes et epitaium over den

danske konge Valdemar Atterdag (konge 1340-1375)

og hans dronning Helveg af Sønderjylland. Billedet af

kongeparret er malet direkte på kirkens kalkede væg,

højt oppe i korets hvælv. Kalkmaleriet er formodentligt

blevet til kort efter kongens død og dateres dermed til ca.

1375. 1 (Fig. 1)

Epitaiets funktion var at give de afbillede et værdigt

eftermæle, og skulle kunne ses af de som kom i kirken.

I religiøs sammenhæng havde epitaiet den betydning at

de afbillede forkortede deres tid i skærsilden, når bønner

blev læst i nærheden af de afbillede. Ofte blev kostbare

gaver givet til kirken, således at ine folk kunne blive

taget med i præstens bønner. 2

Som værdigt eftermæle for så ine folk som selve landets

konge og dronning, er den måde de er afbilledet på af

afgørende betydning. Kongeparrets igurer er i meget

lille grad egentlige portrætter som vi forstår dem i dag –

man kan altså ikke sige at hverken Valdemar eller Helveg

så præcis ud som de er gengivet i Skt. Peders kirke.

Derimod er de iklædt særligt dragtskrud og fremstillet

med tidstypiske symboler således at man skulle kunne

se at her var ikke tale om blot Hr. og Fru hvem som

helst, men en betydningsfuld konge og dronning.

Dragtskildringen skulle rumme særlige elementer og

symboler, der kunne læses af de der så dem i samtiden

– når en middelalderlig mand eller kvinde kiggede op på

billederne af kongeparret ville de kunne se i lige præcis

hvilken type tøj de to var gengivet og hvilken stand de

tilhørte.

Kongeparrets dragter

Både kongen og dronningen er iklædt det vi kan kalde

ceremoniel dragtskik. Som typisk for den absolutte

overklasse: den højeste adel og kongehuset, er kongen

klædt i dragtsymbolet for sin stand: rustningen. Over

1 Kornerup: Valdemar Atterdags og Dronning Helvigs Billeder i

Næstved st. Peders Kirke , p. 191ff.

2 Venligst meddelt af Sissel F. Plathe, Nationalmuseet.

WORKPAPERS - Tekstilforskning på Middelaldercentret vol 2

dragten bærer hun et stort, bredt hovedtøj og øverst en

krone som tegn på dronningeværdigheden. Hovedtøjet

er i denne forbindelse særligt interessant, for denne type

hoveddug var netop højeste mode i slutningen af 1300-

tallet. Mens resten af dronningens dragt er uden specielle

karakteristika, men snarere er af typen “traditionel

dronningedragt” så er hovedtøjet en ganske speciel

modedetalje for tiden.

Fig. 2

Portalhoved fra San Vicente Mártir, Frías (Burgos), Spanien. Nu

lyttet til The Cloisters, New York. 1200-tallets slutning. Efter

Anderson: 1942.

Carved female head from doorway in San Vicente Mártir, Frías

(Burgos), Spain. Now moved to The Cloisters, New York. Late 13 th

century. After Anderson: 1942.

Dronning Helvegs hoveddug

I middelalderen afspejlede den kvindelige hoved-

beklædning bærerens standsforhold og ægteskabelige

status. Alle gifte kvinder - høj som lav - bar en hoveddug

omkring håret som tegn på at de var gifte kvinder. Helt

frem til nyere tid var udslået, løsthængende hår en ret

forbeholdt ugifte kvinder (jomfruer) af høj byrd, mens

alle andre kvinder skulle dække håret til.

Kvaliteten og udseendet på hoveddugen varierede

naturligvis alt efter om bæreren var en fattig kone eller

en in adelsfrue. Oprindeligt var længden på hovedlinet i

overensstemmelse med bærerens rang, (jo længere lin jo

højere byrd), men i det 14.de århundrede var hovedlinets

form, længde og beskaffenhed snarere resultatet af

skiftende moder.

rustningen bærer han en våbenskjorte med det kongelige

våben. En dragt af denne type måtte ikke bæres af lavere

stænder og kun de fornemste folk havde et våbenskjold.

Selvom kongens dragt oprindeligt var en stridsdragt-

dvs. kun blev brugt i krigstid og ved turneringbrug så

var den alligevel symbolsk forbundet med overklassen.

På gravmæler fra tiden ser man ofte konger og

adelsmændklædt i rustning. Dronningens dragt er også

en ceremoniel dragt men har en lidt anden karakter.

Sådanne dragter blev båret af overklassens kvinder ved

særlige, fornemme lejligheder. Man kan kalde det stadse-

eller højtidsdragt, da sådanne ikke blev båret f.eks. til

hverdagsbrug og kun anvendtes af elitens kvinder.

Dronningens dragt består af lere dragtstykker: yderst

ses en lang folderig kappe, holdt sammen fortil med et

spænde. Under den bærer hun en lang kjortel, der bølger

omkring hendes fødder. Selvom dronningen er gengivet

knælende i bøn, kan man se af den store mængde stof

bredt ud på jorden omkring hende illuderer lange

gevandter og netop længden på dragten var indikator

for bærerens høje stand. Tidens ine kvinder bar også

underklæder, bl.a en underkjortel og inderst en særk,

men disse var ikke synlige og er derfor heller ikke

medtaget på afbildningen af dronningen. Lavt på hoften

bærer hun et prangende, bredt guldbælte, der i perioden

var kostbart dragttilbehør for ine folk. Sammen med

Fig. 3

Den bibelske Anna iført gråværksforet kappe. Udsnit af Anna og

Joakim udvises af templet. Oddatavlen, norsk arbejde, ca. 1300-25.

Efter Nørlund, 1941.

The biblical Anna og Jacob in the temple. Detail of the Odda-panel,

Norwegian work, c.1300-25. After Nørlund, 1941

Kühnel: 1992, pp. xxvi-lxix.

WORKPAPERS - Tekstilforskning på Middelaldercentret vol 2

Skiftende moder spillede en afgørende rolle for

udformningen af hovedbeklædningen gennem hele

1300-tallet og dermed også graden af hårtildækning. I

den senere del af 1300-tallet var den mest fashionable

hovedbeklædning forskellige varianter af krusede

duge. 4

Den type hoveddug som dronning Helveg er gengivet

med er eksempel på de krusede hovedtøjsmoder, der var

specielt populære i Nordeuropa og som også fandt vej til

Danmark i perioden.

Det er blevet foreslået, at disse typer hovedlin oprindeligt

var en særlig tysk/østeuropæisk mode fra områderne

omkring Böhmen og de nord- eller østtyske områder. 5

Moden må dog have spredt sig forholdsvis hurtigt

op igennem Europa, for også i England, Flandern og

tydeligvis også i Norden, dannede de krusede duge mode

fra midten og anden halvdel af 1300-tallet. De nåede et

højdepunkt i form og størrelse omkring slutningen af

1300-tallet og forsvandt efterhånden igen i begyndelsen

af 1400-tallet. Imidlertid var krusekanter i klæder og

hovedtøjer ingen 1300-tals opindelse, tværtimod kan

Fig. 4

Agnes von Brandenburg, hertuginde af Braunschweig. Træskulptur

i Braunschweig Domkirke, dateret 1346. Foto: Mechthild Müller.

Agnes of Brandenburg, Duchess of Braunschweig. Wood sculpture

in Braunschweig Cathedral, dated 1346. Photograph: Mechthild

Müller.

4 Dahl: 2005, p. 14ff. Newton & Giza: 1980, p. 141, p. Tilghmann:

2005, p. 155.

5 Newton: 1994, p. 94-98 og Liebreich: 1925, p. 219. Der er

nogen kontrovers om oprindelsen af dette hovedtøjs opdukken.

Lettere krusede lin kendes allerede fra 1200-tallet men forsvandt

hurtigt igen, det er muligt at den “nye” type kruseler, der

dukker op omkring midten af 1300-tallet, i virkeligheden er en

videreudvikling på baggrund af dette lin, formodentlig i en egn hvor

det oprindelige lin var fortsat i brug længe efter det var afskaffet

andre steder, og dermed ikke en selvstændig “nyopdukket” mode

uden foregangseksempler. Arrangementet af de lere krusede lin

udenpå hinanden i modsætning til det gamle enkelt-lags lin synes

derimod ny. Det var ikke i perioden usædvanligt at se at gamle

moder afskaffedes i Europas storbyer, men fortsatte i brug i de ydre

regioner, for så at blive “genopdaget” i en ny form og indoptaget

i modedragten igen. Der er også en vis kontrovers til datering af

den præcise opdukken af dette lin, almindeligvis siges omkring

ca. 1350, Roehl: 1895, påpeger med eksempler fra segl allerede

fra 1340’erne (1342) samt den bøhmiske Wentzel-bibel (der er

nogen usikkerhed om dateringen af disse illustrationer), at kruseler

må være oprindeligt udsprunget fra disse områder, hvilket synes

en rimelig betragtning. Det ville også forklare hvorfor kruseler

omtales og afbildes i Norden længe før i f.eks. England, hvor det

omtales fra slutningen af 1300-tallet, og først herefter optræder

jævnligt (Liebreich, p. 219, Newton, pp. 94ff) Se også diskussion i

kapitel II her i bogen. Hvis kruseleret havde været en fransk-lamsk

mode ville den sandsynligvis være omtalt i England længe før end

i Norden. Både Roehl og Liebreich peger på de østlige områder

af Europa som Bøhmen (Der strakte sig fra Østersøen i Nord

(Polen) til Tjekkiet i Syd, begge peger også på tidlige eksempler

fra Schlesien (i datiden Pommern), der ligeledes var knyttet til

det polsk-bøhmiske område. Liebreich argumenterer videre, men

fejlagtigt, at den første kilde på “Vestlig” grund, der omtaler

kruseler, netop var i Tyskland, nærmere bestemt i 1356. Samme

hovedtøj omtales dog i Norge allerede i 1352, her i et testamente,

DN IV, p. 287. Dog er den term for hovedtøjet, der optræder i

Norden, tydeligvis af tysk oprindelse.

Plik z chomika:

Inne pliki z tego folderu:

Inne foldery tego chomika: